Kategori

Nyhedsbrev

Om os

Historicum er en virksomhed, der arbejder med historiske aktiviteter og emner inden for perioden fra bronzealderen til nyere tid.

Vi beskæftiger os bl.a. med produktion af historiske dragter, salg af historisk stof, sytilbehør og historiske mønstre, afvikling af pædagogiske projekter, kurser, foredrag samt vejledning, rådgivning og konsulentvirksomhed.

Produktion
På Historicum's systue bliver der årligt lavet 200-300 dragter til forskellige formål, såsom udstillinger på landets museer, filmproduktioner og andre historiske arrangementer.

Formidling
Foredrag er en vigtig del af Historicum. Vi laver levende foredrag for børn såvel som voksne, hvor vi gør et stort arbejde i, at de medbragte effekter må prøves - og alle sanser bliver brugt. Vores foredrag spænder fra vikingetiden til industriperioden og er krydret med sjove anekdoter.

I sommerperioden deltager vi på forskellige historiske markeder og lever som man gjorde i middelalderen og renæssancen.

Udlejning
Vi udlejer service, telte og dragter til temafester - hovedsageligt med vikingetiden, middelalder eller renæssance som tema. Vi kan levere service til ca.200 pers.

Salg
I webshoppen tilbyder vi et stort udvalg af stof i forskellige farver og kvaliteter samt sytilbehør. Du finder også historisk udstyr, lige fra personligt udstyr som dragter, hovedbeklædning, tasker mm til alt inden for lejrliv.
Med udgangspunkt i flere års research og erfaring kan vi – i forbindelse med historiske dragter eller rollespilskostumer - give dig god vejledning i hvilket udstyr og materialer, der kan anvendes i de forskellige tidsperioder.

Historicum er et ApS selskab, som ejes og drives af Annette Herbst. Annette har arbejdet med historisk beklædning i mere end 25 år og har stor erfaring med egen virksomhed, kursus- og foredragsvirksomhed. Annette er uddannet Cand. Pæd. i håndarbejde og tekstil, Idrætsinstruktør og Uddannelsesvejleder. Derudover har hun 30 års undervisningserfaring og har bl.a. undervist i:

  • Personlig udvikling.
  • Kulturhistorie.
  • Jobsøgning.
  • Teambuilding.
  • Kulturhistorie.
  • Gamle håndværk.
  • Beklædning.
  • Pædagogik.

Historicum ApS – hvor historie er nutid…


Copyright 2014 www.historicum.eu