Kategori

Nyhedsbrev

Middelalderen

Middelalder - Middelalderen - Middelaldertiden

(latin: medium aevum eller media ætas) betegner i europæisk historie perioden fra antikkens afslutning i folkevandringstiden til tidlig moderne tid eller renæssancen. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til 476-1453 med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. 500-1500.

kilde: www.wikipedia.org

Magt

Middelalderen i Danmark var en periode præget af stærk udvikling og komplicerede samfundssystemer. Kongen var den centrale brik i magtspillet - omgivet af skiftende grupper af stormænd.

Indbyggerne i byerne handlede og arbejdede inden for rammer, som kongen havde fastlagt.

Tro/kristendom

Danmark er rykket ind i det kristne tros- og kulturfællesskab og udvikler på den baggrund samfundsmæssige og kulturelle traditioner.

Kirken er i middelalderen den vigtigste fælles institution. Den fungerer som periodens store igangsætter og kulturspreder.

Klostrene i Danmark betyder indvandring af munke udefra - og de kommer til at spille en vigtig rolle for udbredelse af ny viden og tekniske færdigheder.

På pavens bud gennemstrømmes Vesteuropa af en militær og religiøs begejstring: Der opfordres til kamp mod de "vantro". Anledningen er den tyrkiske erobring af Jerusalem, de nægter de kristne pilgrimme adgang til de hellige steder, hvilket er med til at skabe korstogstanken. Danskerne deltager også i ekspeditioner til det Hellige Land.

Det Dannebrogs flag, som efter traditionen falder ned fra himlen i Estland (1219) - og som senere bliver vores nationalflag - er slet og ret et korstogsbanner.

Handel

Fra 1200-tallet voksede handelen med fødevarer, særlig sild, som der var mange af i Øresund. I det hele taget var Middelalderen præget af en dynamisk vækst i forhold til handel. I 1300-tallet aftager væksten dog pga. klimaforandringer og i 1347-50 hærger den sorte død, hvilket for en periode sætter en stopper for megen udvikling.

Beklædning

De lange kjoler til kvinderne er stærkt dominerende i perioden, og der skete kun få ændringer af betydning, og disse vedrørte detaljer som ærmernes længde og udformning af halsudskæring.

Moden var i høj grad international, og det var Europas mange fyrstehoffer, der var toneangivende på dette område, også herhjemme. Der ses dog for det meste et regionalt særkende, som også smitter af hos de almindelige borgere.

Fra omkring 1350 bliver dragter til både mænd og kvinder snævre, de smyger sig tæt til overkroppen og har lange snævre ærmer, som undertiden kunne syes sammen efter man havde iklædt sig den.

Farver og materialer skiftede ustandseligt, afhængigt af ejermandens pengepung.

Populære klædningsstykker

Som populære klædningsstykker fra middelalderen kan nævnes:

Surkot

En surkot er en overkjole, oftest uden ærmer, den blev båret af kvinder (i enkelte tilfælde også af mænd) fra omkring 1300-tallet.

De store ærmehuller "helvedesvinduer" udviklede sig til at blive så store i 1400-tallet at surkotten kun bestod af pelsbræmmede strimler på bryst og ryg.

Surkot: "Sur" betyder "over" på fransk og "cotte" betyder kutte.

Surkotten blev brugt af både velhavende og knapt så velhavende kvinder.

Manchetærmer

Manchetærmerne kunne være løse stykker, der blev bundet om armene.

Det var hovedsagelig fornemme kvinder og mænd, der bar manchetærmer. De blev anvendt sammen med lange smalle ærmer.

Fra omkring 1400-tallet ses pynteærmerne med en tunget kant. De bliver mere stofrige og er ofte en del af det egentlige ærme. Der er ikke længere tale om en manchet, der er sat udenpå ærmet.

Strudhætte

I starten var hætten en kombination af en hætte og et skulderslag, uden strud, men efterhånden voksede struden, bag på hætten, fra en lille spids til flere meter.

Strudhætten ses anvendt med sikkerhed fra år 1200 og til midt i renæssancen, hvor den dog ændrer facon. Brugt af både mænd og kvinder, rig som fattig.

Der findes i Danmark eksempler på anvendte strudhætter med en strud på 4 m. En tjener skulle så bære denne strud.

I Island forbød bispen i 1359, præster og degne at bære strudhætter med en strud på mere en én alen (65 cm), og generelt så kirken ikke med milde øjne på overflødigt pynt.

 


Copyright 2014 www.historicum.eu