Kategori

Nyhedsbrev

Renæssance

Renæssance - Renaissance - Renæssancen

anvendes gerne som navn på den tidsperiode i Europa, da middelalderens enhedskultur gik i opløsning og nationalkulturerne selvstændiggjorde sig. Det er antikkens skønhedsidealer, man søgte tilbage til. I europæisk sammenhæng bruges betegnelsen normalt om perioden ca. 1400-1580. I Danmark bruges det ofte om perioden fra ca. 1536 (reformationen) til ca. 1648 (Christian 4.s død). Til tider tidsfæstes renæssancen i Danmark dog til ca. 1500-1650.

kilde: www.wikipedia.org

Det enkelte menneske

I renæssancen sættes det enkelte mennesket i centrum og den nye tids borger føler sig som genfødt.

Ordet Renæssance er fransk og betyder genfødsel og refererer til genfødslen af de græske og romerske ideer fra antikken.

Magt

Den helt store ændring i renæssancen sker under Christian II reformlovgivning fra 1521, som havde som formål at svække godsejernes magt, øge borgernes indflydelse og byernes betydning.

Kirken

Gamle autoriteter bliver nu modsagt af nye anderledes tænkende, kirkens moral og dobbeltmoral kritiseres.

Især er det virkningerne af de store opdagelser og reformationsbevægelsen i kirken, der kommer udefra og påvirker.

Munken og teologen Martin Luthers kritik af Pavekirkens afladshandel, starter reformationen.

Den katolske kirkes autoritet står ikke længere så stærkt.

Biblen oversættes til dansk.

Socialforsorg

På den sociale forsorgs område betyder reformationen et tab.

Klostrenes indsats for syge og fattige falder bort, uden at erstatning umiddelbart findes.

I renæssancen bliver fattigdom individets sag og hjælpen privatiseres og nød opfattes som selvforskyldt.

Trykte bøger

I renæssancen kommer den trykte bog på markedet og udbredelsen bevirkede at nye tanker og kritik kunne spredes hurtigere end før.

Handel

Spanien, Portugal, Nederlandene og England sørger for nye varer, nye vaner, vækst og muligheder. Især kommer hollandske købmænd til at spille en stor rolle.

Flere slog sig på krydderihandel og opbyggede store privatformuer, der var med til at ændre det sociale mønster.

Beklædning

Renæssancen er præget af en meget blandet tøjstil. Modsatrettede tendenser og ingen logik. Tøjet signalerer det personlige tilhørsforhold til en bestemt stand.

Den politiske adel fører sig modebevidst frem og tager det nye europæiske renæssance tøj til sig, hvor logikken er: Jo flere lag, jo dyrere dragt, des mere overbevisende udtryk for rigdom og statur.

Antallet af skræddere stiger voldsomt, da renæssance tøjet kræves udført af dygtige håndværkere.

Borger- og bondetøj påvirkes, men med forsinkelse og i afdæmpede former.

En mere sanselig livsindstilling fører til, at nysgerrigheden betones i klædedragten.

Interessen for kroppen betyder, at spændingen mellem det maskuline og det feminine øges.

Mandsdragten

Skjorten, som før var en skjult underbeklædning, dukker i renæssancen op i former, som nærmer sig den nu kendte udgave. Krave og ærmer kigger frem.

Det nye tøj frigør manden og gør ham mobil.

Bukserne findes i mange udformninger. En af de mere stofrige er pludderhoser, som især kendes fra datidens tyske lejesoldater eller landsknægte.

I 1555 udstedte den ivrige lutheranske skribent Andreas Musclus sit skrift "Vom Hosenteuffel" (oversat af Peder Palladius). De skrev følgende opfordring til at håne de fyre, som trodsede sømmeligheden og brugte pludderhoser: "Derfor ville jeg ønske, at de fik at føle på deres egen krop, hvilke herlige kompaner de er, og hvor dejlige deres hoser står til dem, at smådrenge vil kaste skarn på dem og pigerne tillige rådne æg, at de kunne få at føle, at Djævelen har lukket deres øjne så de ikke længere selv kan se".

Kvindedragten

Kvindedragten bliver nu mere stram. I sin udformning antager den karakter af bur. Kvinden bliver objekt og tøjstativ og ikke frigjort.

Overklassemandens statussymbol er i renæssancen den smukt påklædte, indhegnede kvinde med mange lag.

Dragten bliver udringet - hals og bryst toner frem i løbet af renæssancen. Derved er kvinden gjort til genstand for nydelse, men fastlåst i sin egen fysiske udfoldelse.

Tidens fornemme kvindedragt ender med at sætte kvinden på plads i mandens univers.


Copyright 2014 www.historicum.eu