Kategori

Nyhedsbrev

Ordet fastelavn kommer af plattysk Fasteabend, fasteaften, aftenen før fasten begynder.

I katolske tid skulle man rense sit legeme til den store påsketid, på samme måde som Jesus gjorde det da han opholdt sig i ørkenen i 40 dage.

Fastelavn ligger lige midt mellem jul og påske.

Efter fastelavn må man ikke spise kød. Kun lidt om søndagen.

 

 

Fastelavnsboller

 

De 1. fastelavnsboller hed Strutter. Fra tiden mellem den Nordiske mytologi og     kristendommen.

For at tydeliggøre, at kristendommen nu gjorde sit indtog, bagte man brød til højtiden for derfor at vise, at man forstod betydningen af Kristi offer.

Boller formet som kors blev bagt på en pande, de blev kaldt strutter.

Det var dengang en dyr bolle at bage med det fine, hvide mel.

 

I 1700 bagte man Gærdejsboller m. rosiner og sukat (Kandiseret skal af citrusfrugt)

Bollen flækkes, smør på. Strø sukker og kanel, eller varm den og spis med varm mælk på. (Arme riddere)

I en tid hvor vi ikke har ovne i almindelige hjemmet.

En digter Laurenberg skriver først i 1700: Når de først er kommet ud af ovnen, men dog endnu er hede, at man let brænde sine fingre på dem. Da kommes der en klump smør ind i dem, og idet smørret smelter, gennemtrænger det bagværket.

Her kan de også overhældes med varm mælk.

 

NU flækkes bollen ikke mere.

 

1837: Madam Mangos kogebog.

 

Først i 1900 Blevbollerne fremstillet af franskbrødsdej.

Da man i det daglige kun spiste rugbrød, så var hvedebrødsbollerne luksusspise.

 

Hedevigere (Heisse Wecken, varme boller) spiste man i Sønderjylland og Tyskland.

                     

I dag: Creme og glasur.

  

Tid for fine boller

Fastelavn var oprindeligt en hedensk ritualfest for at sikre et frugtbart år. Da kristendommen kom til landet, overtog kirken nogle af skikkene og koblede dem med påsken. På den måde kom den store fastetid, der indleder påsken, til at starte med fastelavnsgilde, hvor man åd og drak. Der var ringridning, tøndeslagning og udklædning - en tradition, der nu kun fejres af børn og holdes i live af børneinstitutioner og andre fællesskaber.

Fastelavnsbollerne var oprindeligt en hvedekage, der i gammel tid kun blev bagt til særlige højtider. For os er de lækre fastekringler mere almindeligt brød. Traditionen kom fra Tyskland, hvor man allerede i 1600-tallet begyndte at bage fastelavnsboller og -kringler. Bollerne blev solgt af bagere og omvandrende kagekoner. Skikken bredte sig via Sønderjylland til resten af Danmark og derfra videre til det øvrige Norden. I både Sønderjylland, Norge og Sverige laver man stadig søde boller, der udhules og fyldes med syltetøj, revet marcipan og flødeskum blandet med krummerne fra udhulningen - i Sverige kaldes de semlor. Op til fastelavn er der boller i alle bagerier herhjemme, men de fleste er en variant af wienerbrød. 

Fastelavnssøndag var en af de sidste dage, man måtte spise kød. Derfor hed den også flæskesøndag.
Den tredje dag er hvidetirsdag, som stort set ikke fejres mere – men hvor man tidligere spiste såkaldt fin, hvid mad som hvidt hvedebrød eller måske mælk med hvedeboller i.

Til hverdag bagte man af mørk rugmel.
Dagen er en slags overgangsdag, inden den sidste dag i fastelavnen, der samtidig også er den første dag i fasten. Fastelavnsbollerne stammer oprindeligt fra denne dag.
Den fjerde dag er askeonsdag. Den fejres stort set heller ikke mere, men var tidligere en bods- og andagtsdag, hvor man fik malet et sort kors af aske i panden, når man angrende og bevidst om sine synder mødte op i kirken.
Askeonsdag starter også den 40 dages lange påskefaste, hvor man gennem bøn og afholdenhed skal forberede sig på påskemorgens under.

Hvilke fastelavnsskikke findes der?
Fastelavnens overskrift er at feste, inden det er tid til at faste. Derfor al maden, al drikkeriet og alle festerne. Men højtiden drejer sig også om at bekæmpe ondskaben.


Copyright 2014 www.historicum.eu