Kategori

Nyhedsbrev

Påskens vigtigste symbol

Påskeægget.

 

I påsken glæder vi os over at Jesus genopstod fra de døde.

 

Grunden til at ægget har haft så stor en betydning er muligvis at hønsene hele vinteren ikke lægger æg, pga. kulden og i gammel tid pga. at der ikke var foder nok om vinteren. Men omkring påske vækkes naturen igen til live og hønsene begynder igen at lægge æg, næsten som en genfødsel.

At bruge ægget som symbol på frugtbarhed kendes tilbage til Harald Blåtands tid hvor man puttede æg i plovfurerne.

 

Overtro: Det blev fortalt at heksene altid vente hjem inden skærtorsdag for da skulle de i kirke.

Ville man se heksene i kirken skulle man tage et hønnikeæg i lommen (1. æg fra en ung høne), så ville man få magiske kræfter og kunne derved se heksene.

 

Påskelørdag også kaldt Skidenlørdag, fordi man denne dag spiste ”skidenæg” æg dybet i mel døbbels med sennep.

Ordet ”skidenæg” kommer fra tiden før EL komfuret. Konen der tilberedte retten skulle fyrre op i komfuret med brande og fik derved skidne fingre og der var ikke rindende vand i køkkenet så de æg hun pillede blev Skidne derfor puttede hun dem så i munden, slikkede dem rene og puttede dem så i sovsen.

 

I slutningen af 1800-tallet brugte man farvede sukker æg.

For knap 100 år siden begyndte man at lave rigtige chokolade påske æg. Traditionen med chokoladeæg kom fra Tyskland.

Det helt store gennembrud med søde æg kom dog først efter 2. verdenskrig hvor de søde sager igen kom på markedet efter år med rationering.

 

Kilder: Vor gamle kalenderdage. Billesø & Baltzer. De har ikke mere mælk, Albaniens vej? Ankjær T. Poulsen

Landbokvinden. Nationalmuseet.

 

 

Tema Fortælling: Historicum afholder korte temaforedrag, det kan være om følgende emner: Fastelavn. Påskeægget. Julemandens historie. Lucia eller andet.

Ring eller mail og hør nærmere.


Copyright 2014 www.historicum.eu