+45 234 256 37 info@historicum.dk

Korte foredrag

Historicum korte foredrag på 20-30 min. passer fint til skolebesøg, konfirmand- eller børnearrangementer samt biblioteksaftener.
Prisen for de korte foredrag er 3.500 kr. 

Alle foredrag kan tilpasses bestemte temabestemte arrangementer og kombineres på tværs af hinanden.

Santa Lucia

Santa Lucia er fra Sicilien og levede i år 300.

Lucia fejres den 13. december og er en ældgammel folketradition.

I dag indleder vi julen med Luciaoptog med en Lucia-brud, hvidklædt og med en krans af levende lys om hovedet. 

Den historiske Lucia rejste engang med sin mor, som led af en uhelbredelig bløder-sygdom, til Catania, for at besøge Skt. Agathe´s grav. Den syge mor blev helbredt og hændelsen gjorde stort indtryk på Lucia, der var stærkt troende. Hun lovede at lade de fattige flytte ind på sin ejendom og hjælpe de kristne, der gemte sig i hulerne udenfor byen. Hun gik med mad i armene og lys på hovedet, ned til hulerne hvor de kristne gemte sig.

Foredraget handler om sagnet om Santa Lucia og om hvordan hun endte som helgen. Arrangementet egner sig fortrinligt som optakt eller som supplement til et evt. Luciaoptog eller andet julearrangement. Annette Herbst deltager iført Lucias dragt anno 1500.

Den tidlige kirke holdt Santa Lucia højt i ære, og hun er en af de få kvindelige helgener, som nævnes i kirkens liturgi allerede i 600-700-tallet. Billedet viser Santa Lucia, der ledes til sit martyrium. Fra Galleria Nazionale di Capodimonte i Italien (1659)

Julemandens historie

Fortællingen om julemanden starter ved Sankt Nicolaus, der var biskop i Myra i år 300, og fortsætter med beretning om julemænd gennem tiderne: Børnebispen fra middelalderen, gammel jul, fra Peters jul, nutidens julemand som Coca Cola har skabt idéen til og evt. fremtidens julemand. Arrangementet kan også arrangeres som en slags julemands modeshow med gode fortællinger.

Børne bispen fejres d. 28/12, festen var til minde om de børn, der blev slået ihjel ved barnemordet i Betlehem. På denne dag fik børnene lov til at vælge en børnebisp, som så måtte bestemme hele dagen.

 Den gamle jul: Julemanden fra bogen Peters jul, som meget godt kan sammenlignes med vor tids julemand. Han vandrede op og ned af gaderne med et lys på hovedet og et juletræ i hånden, han kom med juleglæden.

Coca Cola´s julemand: Julemanden som vi kender den i dag, blev skabt i 1931 da Coca Cola brugte ham i deres reklamer.

Fremtidens julemand: Hvem ved hvordan fremtidens julemand vil komme til at se ud?

Påske

Påsken er den ældste kristne fest. Men påsken blev også fejret før Jesu tid af jøderne. De fejrede med påsken israelitternes udfrielse af Egypten beskrevet i Bibelens 2. Mosebog. Jesu død og opstandelse skete netop under den jødiske påskefest. Påskens helligdage er efterfølgende kommet til at fremstå som en markering af begivenhederne i Jesu lidelseshistorie.

Påsken er en af de højtider, der ikke falder ens fra år til år. Efter den gregorianske kalenderregel indtræffer påsken på første søndag efter første fuldmåne og efter forårsjævndøgn. Det betyder, at påsken kan indtræffe mellem 22. marts og 25. april.

Påskeæg
I gamle dage var det et sikkert forårstegn, når hønsene begyndte at lægge æg igen. Æg er forårsmad, som også symboliserer opstandelsen. Derfor pynter vi med æg og kyllinger til påske. Man har farvet æg i Danmark helt tilbage fra 1600-tallet. Chr. 4’s datter, Leonora Christine, har i sine erindringer, ”Jammersminde”, skrevet, at hun i 1667 udvekslede malede påskeæg med en anden fange, da hun sad i Blåtårn. Man farvede med løgskaller og rødbedesaft og ikke mindst plantematerialer, fx blade og blomster fra påskeliljer, rødder og blade fra nælder, skarntyde og kørvel samt mos fra træer. Senere brugte man også kaffegrums og theblade, da disse drikke blev indført. Selv hø og stenlav kunne bruges. I anden halvdel af 1800-tallet begyndte man at bruge anilinfarver, og efter industrialiseringen var det muligt at købe pulverblandinger eller forsøge sig med blæk, frugtfarve, tusch, vandfarve eller farvet silkepapir.

Hør mere om historien og påskens tradtioner, bl.a. om skidne æg og gækkebrevet og meget mere i vores foredrag, der både henvender sig til børn som voksne.

Fastelavn

I dag er fastelavn en fest for børnene. Men sådan har det ikke altid været. Hvad betyder fastelavn, hvorfor slår vi katten af tønden og hvad betyder hvidetirsdag? foredraget fortæller om historien bag traditionerne.

Fastelavn kommer af det plattyske “vaste lavent” eller “fastelabend”, der begge betyder aftenen inden fasten. Karneval derimod stammer fra latin “carne vale”, der betyder “farvel til kødet” altså igen en henvisning til den 40 dage lange faste, som starter lige efter fastelavn.

I dag er fastelavn en fest for børnene, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden, inden det er tid til at kåre årets kattekonge og kattedronning. Sådan har det ikke altid været.

Oprindeligt og indtil langt op i 1800-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne drak alkohol i rigelige mængder, spiste kød, festede, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod.

I dag fyldes tønden derimod med slik eller andre godter, og katten er lavet af papir og sat fast med klisterbånd på tønden. Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian II fik herop i 1500-tallet. 

I dag er børnene udklædte som seje riddere, søde prinsesser, stærke superhelte og selvstændige indianerpiger til fastelavn. Dengang fastelavnsfesterne var for voksne, klædte man sig ud som bjørn, djævel eller noget andet farligt for at skræmme det onde væk.

Arrangementet kan bruges som indledning til tøndeslagning for børn, eller et mere informativt arrangement for voksne, eller for en blandede gruppe af børn og voksne.

Det sønderjyske kaffebord

Det store kaffebord er en central del af enhver sønderjydes historie og identitet. Kaffebordet blev udviklet til de møder, som de dansksindede afholdt, efter at landsdelen kom under Preussen. De preussiske myndigheder gav ikke altid spiritusbevilling til de kroer, hvor de mødtes, hvorfor der blev bygget forsamlingshuse med servering af kaffe og kager. Hør mere om traditionen. borddækningen og sjove anekdoter omkring dette traditionelle kaffebord.

Kaffebordet gennem tiderne

En levende fortælling om kaffens historie, der afspejler vores tro og traditioner.

Til at underbygge fortællingerne dækkes kaffeborde fra tre forskellige tidsperioder, som danner kulisse for forestillingen. Publikum får i pausen mulighed for at se, røre og stille spørgsmål til de medbragte effekter og fortælleting

 

Kvindefrigørelse i dragt og tøj

Med udgangspunkt i en dansk kjole fra 1870 beretter jeg om de symboler og signaler der i dragten viser at kvindefrigørelsen tros alt bliver synligt, på tros af de stramme korsetter, de snævre sko osv. Og hvad har formålet været med det snørende korset. Til arrangementet vises eksemplet på kjoler med gode fortællinger om hvordan de er bygget op og hvordan de ser ud under de mange lag tøj. De kan vises på giner eller på modeller som arrangør stiller tilrådighed. Beretningen egner sig til almen interesserer i historie.

Kaffesalon i 1700-tallet

Danmarkshistoriens ”sorte” kapitel

Den sorte drik har været med os i generationer og i 1700-tallet mente Holberg, at kaffe havde fine medicinske virkninger og kunne bruges som middel imod både mave-, hoved- og tandpine – men for meget kaffe kunne også gøre mænd sterile. I det hele tager er historien om kaffen i 1700-tallet til i dag en god fortælling, da vi dengang og ligesom nu opfatter kaffen som vort samfunds sociale lim. Kom og oplev det smukt dækkede kaffebord, anno 1700 og hør om den spændende og advarende beretning om kaffens forunderligheder. Der medtages et rundt veldækket kaffebord og andre rekvisitter fra anno 1700 og Annette bærer historisk dragt. Når jeg ikke fortæller, kan bordet stå fremme til udstilling.

Det skæggede fruentimmer

Kom og se “Den Skæggede Dame”, når det omrejsende Freak Circus kommer forbi. Du kan opleve verdens kuriositeter, når vi fortæller om den hårrejsende virkelighed for 1800-tallets freaks. Har du hørt om Elefantmanden, Kvinden med de 4 ben og Hummerdrengen? Nu får du chancen for at dykke ned i den utrolige historie om disse vidundere, og ikke mindst høre om Det skæggede fruentimmer: AmalieBess og se hende med egne øjne! 

Historien om Danmark

 

Annette Herbst beretter om det omfattende samarbejde med DR der gik forud for tv-serien, og hvordan man fandt de rigtige rekvisitter og dragter. I et af seriens første afsnit fortælles om Egtvedpigen. Der løftes sløret for hvordan det specielle snoreskørt er lavet.

Sammen med foredraget har vi en lille udstilling med dragter og andre effekter der kan lånes efter aftale.

Adresse

Kikkenborgvej 62, 6000 Kolding

Cvr. Nr. 2998 4344
– En del af Kunstgruppen

Ring til os

Annette Herbst + 45 2944 4818
Heidi Kunst +45 234 256 37

E-mail 

Annette Herbst: info(a)historicum.dk
Heidi Kunst: hku(a)kunstdesign.dk